Om Rustiq Furniture

Rustiq Furniture ApS er en møbelproducerende nichevirskomhed specielt inspireret af en rustik indretningsstil. Virksomheden er stiftet med et ønske om at gøre op med den moderne, til tider kedelige, indretningsstil. Hos os er kvalitet og design i højsædet.

Nærmest en tilfældighed
Rustiq Furniture blev oprettet, nærmest ved tilfædighed, da Sune, Peter og Kristoffer i fællesskab lavede vinhylder til eget brug. De resterende materialer blev brugt til at lave ekstra hylder, som blev delt ud til venner og bekendte.

Det endte dog ud i et større hobby-projekt, da flere og flere efterspurgte de flotte vinhylder. Da gymnasie-drengene først tog kontakt til en revisor, stod de med et budget på blot 2000 ,- og et hobby-projekt til deres sabbat år. Hobby-projektet, og udsigterne til sabbat-år, blev dog afbrudt af juleræset og drengene måtte se deres frihed frarøvet af kolde aftener i hjørnet af et autoværksted.

Fremtidsplaner
Med belæg for projektet og indkommende ordrer har drengene nu søgt hjælp ved Casper, der sammen med drengene i fællesskab skal stå for virksomhedens fremtidige udvikling.